Onsdag den 7. januar: Kunsten at græde i kor
Allan er 11 år og livet i landsbyen i Sønderjylland omkring 1970 er ikke let. Faren er psykisk ustabil og truer hele tiden med selvmord. Storesøster Sanne sover tit på sofaen – så bliver far glad, uden at Allan forstår hvorfor. Far elsker også at holde begravelsestaler – så for at opmuntre faren sørger Allan for flere begravelser.
Spilletid: 1time 46 min. Instr. Peter Schønau Fog. Dansk film.
Onsdag den 14. januar: Becoming Jane
Historien om den engelske forfatterinde Jane Austen selv og en kærlighedsaffære, som blev drivkraften I hendes forfatterskab. Jane er 20 år. Hendes hjem er langtfra velstående, og det ligger i kortene, at hun skal gifte sig til penge, som man gjorde i 1790ernes England. Men hun forelsker sig dybt i den unge, irske advokat …
Spilletid: 2 timer 1 min. Instr. Julian Jarrold. Engelsk/amerikansk film.
Onsdag den 21. januar: Moliére
Inden han blev kendt som forfatteren Molière, var Jean-Baptiste en falleret skuespiller med forfatterdrømme og gæld overalt i Paris. En adelsmand tilbyder at hjælpe med gælden, hvis han vil forføre den smukke Celimene. Samtidig beslutter Jean-Baptiste sig for at forføre adelsmandens kone. Morsom og begavet komedie.
Spilletid: 2 timer. Instr. Laurent Tirard. Fransk film.
Onsdag den 28. januar: På Himlens Kant
Enkemanden Ali bor i Tyskland. I sin ensomhed inviterer han den prostituerede Yeter til at bo hos sig. Sønnen Nejat synes ikke om det, men skifter holdning, da han opdager, at Yeter arbejder for at betale sin datters uddannelse. Nejat opsøger Yeters datter, som har droppet studierne til fordel for et liv som politisk aktivist.
Spilletid: 2 timer 2 min. Instr. Fatih Akin. Tysk/tyrkisk film.
Onsdag den 4. februar: To verdener
Sara og hendes familie har altid levet et regelret liv og fulgt Jehovas Vidners bud til punkt og prikke. Men lynet slår ned, da hun forelsker sig i den lidt ældre Teis – for han er ikke Jehovas Vidne. Sara må kæmpe en indre kamp med sin samvittighed og tro – for følger hun sit hjerte må hun fravælge sin familie …
Spilletid: 1 time 54 min. Instr. Niels Arden Oplev. Dansk film.
Onsdag den 11. februar: Forfalskerne
De var KZ-fanger med talent for svindel. Nazisterne samlede de dygtigste jødiske grafikere og satte dem til at fabrikere engelske og amerikanske pengesedler. Men hvordan forholder man sig? Skal man arbejde for at overleve – og dermed hjælpe nazisterne – eller sabotere projektet med fare for sit liv? Filmen fortæller en virkelig historie og er baseret på en af de overlevendes erindringer. Oscarvinder.
Spilletid: 1 time 38 min. Instr. Stefan Ruzowitzky. Tysk/Østrigsk film.
Onsdag den 18. februar: Away from her
Grant og Fiona (Julie Christie) har været gift i over 50 år og elsker hinanden højt. Men da Fiona får Alzheimer, bliver hun indlagt på et plejehjem, hvor man ikke må få besøg den første måned. Grant venter i længsel, men da han endelig genser sin kone, kan hun ikke kende ham. Mere skal ikke røbes her – men Grant må kaste sig ud i sit livs største offer for at gøre sin kone lykkelig i hendes sidste tid.
Spilletid: 1 time 50 min. Instr. Sarah Polley. Canadisk film.
Onsdag den 25. februar: Den Ukendte Kvinde
Irena flyttede fra Ukraine til Italien som ung pige med brutale, tragiske og voldelige minder i bagagen. I dag er hun en mystisk person, der tilsyneladende har et motiv for at få arbejde som husholderske hos en bestemt familie. Det lykkes, men så dukker der skikkelser op fra fortiden.Mesterligt fortalt, en gyser,der kryber ind under huden.
Spilletid: 2 timer. Instr. G. Tornatore. Italiensk film.
Onsdag den 4. marts: Til døden os skiller
Jan (Lars Brygman) bestyrer en restaurant på Sverigesbåden og er lige så upopulær som de høje priser. Hjemme hos konen (Sidse Babett Knudsen) er ægteskabet ved at kuldsejle. Jans chef sender ham i gruppeterapi. Her møder han de to mekanikere Alf og Rudy – og det vender op og ned på alting for både Jan og hans kone Bente …
Spilletid: 1 time 40 min. Instr. Paprika Steen. Dansk film.
Onsdag den 11. marts: Eastern Promises (med Viggo Mortensen)
I London forsøger jordemoren Anna (Naomi Watts) at finde frem til identiteten på en russisk kvinde, der dør under fødslen – især da det lykkes at redde barnet. Hendes private efterforskning bringer hende på kant med den russiske mafia.
Spilletid: 1 time 40 min. Instr. David Cronenberg. Engelsk.
Onsdag den 18. marts: Dykkerklokken og sommerfuglen (en barsk film)
Den 42-årige Jean får en hjerneblødning. Med et er hans liv som chefredaktør slut, han er forvandlet til en grøntsag. Men kun tilsyneladende – for selv om han ikke kan røre sig, fungerer hjernen som hidtil. Gennem et sindrigt system af blink med det ene øje begynder han at fortælle om sine oplevelser og tanker om livet.
Spilletid: 1 time 52 min. Instr. Julian Schnabel. Fransk/amerikansk film.
Onsdag den 25. marts: Vikaren
Carl går i 6. klasse og passer mest sig selv, men en dag får klassen en ny vikar. Hun er ondskabsfuld, og det mest uhyggelige er, at hun tilsyneladende også kan læse børnenes tanker. De forsøger at få hjælp hos forældrene – men vikaren charmer forældrene til at tro, at det er børnene, der er galt afmarcheret.
Spilletid: 1 time 30 min. Instr. Ole Bornedal. Dansk film.